Praktiske oplysninger – generelt

Herunder er vist lidt korte/praktiske oplysninger, som du forhåbentlig kan bruge.

Rotter
Hvis du ser en rotte eller tegn på rotter, skal du hurtigst muligt anmelde det til kommunen.
Læs mere om anmeldelse og bekæmpelse

Andre skadedyr, såfremt det vedr. foreningen skal der være aftalt med bestyrelsen anvendes
Candox

Fællesskur

Vi har et fællesskur med haveredskaber, som udlånes til ejendommens beboere. Skuret indeholder bl.a. trillebør, stige, kabeltromle, alm. hækkesaks, elektrisk hækkeklipper m.m. Bestyrelsen kan kontaktes i forhold til udlån.

Generalforsamling
I foråret vil du blive indkaldt til generalforsamling i ejerforeningen. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægterne afholdes inden udgangen af marts. Vi håber, du har lyst til at deltage og sætte dit præg på Mölndalsparken.

Gartner
Ejerforeningen har ansat en gartner, som står for helårsvedligeholdelsen af udendørs områder, herunder snerydning (dog ikke ved egen hovedindgang) og græsslåning på fællesarealer – også foran din hovedindgang – medmindre du aftaler med gartneren, at du selv gør det. Hække på fællesarealerne bliver klippet. Du skal selv klippe din egen hæk. Højden på hæk, skal mindst være 100 cm. og maksimalt 180 cm. Bredden må maksimalt være 75 cm. Hækken skal klippes to gange om året, gerne samtidig med at gartneren klipper – 1. gang i juni inden Skt. Hans og 2. gang primo september. Hvis dette ikke overholdes, vil bestyrelsen få gartneren til at klippe den for din regning.

Arbejdsweekends
2 gange om året (forår/efterår) har vi planlagt 3 arbejdsdage i bebyggelsen. De 3 dage er fordelt på 2 dag i foråret en 1 dag i efteråret. Kommunen har en fastlagt weekend i foråret, hvor de opfordrer alle bebyggelser til at rydde op. Denne weekend gør vi det også. – Vi rydder bl.a. op på legepladsen, klipper buske, fjerner ukrudt/papir og andet skrald. Som noget nyt, vil vi finde lige og ulige uge til disse weekender. Du vil blive orienteret om datoerne. Og du kan vælge at deltage en af de 3 dage i mindst 5 timer eller betale 600 kr. til ejerforeningen. I august holder vi en fællesfrokost i det grønne om lørdagen. Der omdeles en tilmeldingsblanket og alle er velkomne til at deltage.

Maling
Udendørs træværk – trapper / skure / rækværk på altan / vinduesrammer samt hoved- og altan/terrassedøren males af en professionel maler.
Bestyrelsen vil orientere om hvornår der males.

Skulle man få brug for at reparere er det følgende farvekoder:

Nordsjø træbeskyttelse
Døre: 504 svensk-rød
Vinduer: 720 Grøn umbra

Flügger træbeskyttelse
Trappe, skur, altan
Flügger 97 Classic – base 3
Heldækkende træbeskyttelse baseret på vejrbestandig alkydolie
Kulør 645 SALTGRØN (Specialtoning)
Flügger 97 heldæk tone 3

Lokalplan for Mölndalsparken